En rodbehandling kan redde din tand

Ubehandlede huller i tænderne kan medføre betændelse og smerter fra rodkanalen.

Ligeledes kan knækkede tænder samt traume tænder også være årsag til smerter der kan føre til rodbehandling.

På tandklinikken Klostergaarden i Svendborg starter vi med en undersøgelse af din tandpine og vurdere om rodbehandling er nødvendig.

Rodbehandling i grafisk visning

Rodbehandling
af tænder

Årsager til at man udfører en rodbehandling

En anden årsag til at rodbehandle kan være, at tanden har været udsat for et såkaldt traume – typisk efter et slag eller fald – som har medført et tab af blodforsyning eller blottelse af nerven.

Det samme er gældende ved kronisk betændelse – også selvom der ikke er smerter fra tanden.  En kronisk rodbetændelse kan afsløres ved en røntgenundersøgelse. Det er vigtigt at få behandlet kronisk rodbetændelse, da det er af væsentlig betydning for din generelle sundhedstilstand.

I alle tilfælde er en rodbehandling den eneste løsning, hvis tanden skal bevares. Hvis tanden ikke bliver rodbehandlet, opstår der med tiden en betændelsestilstand i knoglen, og der er risiko for dannelse af en tandbyld.

Gør en rodbehandling ondt?

En rodbehandling kan udføres fuldstændig smertefrit. En rodbehandling behøver ikke at gøre ondt. Vi sørger for at give dig en effektiv og så behagelig bedøvelse som overhovedet muligt. Vi har stor forståelse for, at en rodbehandling ikke føles særlig attraktivt, hvis man har tandlægeskræk. Du har formentlig hørt mange skrækhistorier, men vi kan sikre dig en smertefri behandling.

 

Hvordan udføres en rodbehandling?

Efter en god bedøvelse fjernes tandens nerve og rodkanalerne udrenses og rengøres med desinfektionsvæske og mekanisk udrensning. Behandlingen afsluttes med en rodfyldning/forsejling af rodkanalerne – dette med en cementpasta og rodfyldningspoint. Der laves en plastfyldning og derefter kan tanden fungere som før.

Rodbehandlede tænder er svækkede og kan risikerer at knække. Derfor anbefales det at udføre en kronebehandling på tanden senere.

Bivirkninger efter en rodbehandling

Der vil være en risiko for, at du kan opleve nogle lette og kortvarige smerter i området, hvor du har fået foretaget en rodbehandling. Hvis smerterne er konstante eller hvis de mærkes til at blive løbende mere intense, skal du kontakte din tandlæge. Det skal dog forventes at man efter behandlingen kan mærke lidt ubehag, da tanden skal have tid til at hele.

Hvad koster rodbehandling?

Prisen for en rodbehandling kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder tandens tilstand og antallet af rødder, der skal behandles. Vores tandlæger vil foretage en grundig undersøgelse af din tand og lægge den bedste behandlingsplan for dig.

Typisk vil vi starte med et røntgenbillede, for at se hvor mange rødder tanden har og vurdere tandens tilstand. Herefter vil vi kunne give dig en pris baseret på dine individuelle behov.

Rodbehandling på stor kindtand med 3 rødder inkl. røntgenbillede og bedøvelse koster fra 3500 til 4500 kr.

Planlæg din konsultation