Er du grøn, gul eller rød?
Kan du få tilskud?
Når du er borger i Danmark og er fyldt 18 år modtager du automatisk tilskud til tandlæger igennem det gule sundhedskort til akut, forebyggende eller behandlende tandpleje. Tilskuddets størrelse er baseret på hvilken kategori du tilhører samt behandlingsform. Tilskuddet ydes af regionerne, og priserne er fastsat i overenskomst med Dansk Tandlægeforening.
Læs mere om dine muligheder for tilskud for tandpleje her.
Vi hjælper gerne med at svare på de spørgsmål hertil.
Tilskudsregler
Nu skal vi være grønne, gule eller røde hos tandlægen. Din farve får du ved dit næste tandlægebesøg.
Hvorfor det? Sundhedsstyrelsen ønsker os alle inddelt i farvegrupper efter din tandlæge eller tandplejers vurdering. Din farve afgør, hvor tit du fremover skal have tjekket dine tænder, og hvilke tandlægeydelser, som du får tilskud til. Din tandlæge eller tandplejer vurderer fra besøg til besøg dine tænder, og om du er i den rigtige farvegruppe.